Aner til Steffen Redder Thomas Fincke og Soester Ivars

Thomas Fincke og Soester Ivars

Mand Thomas Fincke 7

            Født: 6 Jan. 1561 - Flensburg, Schleswig, Holstein, Germany
             Død: 24 Apr. 1656 - København, København, Danmark
             AFN: 1JCW-BSN

             Far: Jacob Fincke 7
             Mor: Anna Thor Smede 7

        Ægteskab: 30 Aug. 1590 - Flensburg, Schleswig, Holstein, Germany

Hustru Soester Ivars

            Født: 29 Aug. 1574 - Oldenswort, Schleswig, Holstein, Germany
             Død: 28 Jun. 1614 - Flensburg, Schleswig, Holstein, Germany

1 M Jacob Fincke

            Født: 24 Jun. 1592 - København, København, Danmark
             Død: 4 Jan. 1663
       Ægtefælle: Margrethe Tetens
          Ægtesk: 20 Aug. 1627 - København, København, Danmark

2 K Anna Fincke

            Født: 8 Feb. 1594 - København, København, Danmark
             Død: 17 Okt. 1677

3 K Margretha Fincke

            Født: Omkr 1595 - København, København, Danmark
             Død: Omkr 1665
       Ægtefælle: Jørgen Fuiren

4 K Dorothea Fincke

            Født: Omkr 1596 - København, København, Danmark
             Død: Omkr 1629

5 M Ivan Fincke

            Født: Omkr 1597 - København, København, Danmark
             Død: Omkr 1597 - København, København, Danmark

6 M Thomas Fincke

            Født: Omkr 1598 - København, København, Danmark
             Død: Omkr 1598 - København, København, Danmark

7 K Birgitte Fincke

            Født: Omkr 1600 - København, København, Danmark
             Død: Omkr 1602 - København, København, Danmark

8 K Drude Fincke

            Født: 13 Sep. 1604 - København, København, Danmark
             Død: 3 Apr. 1671 - København, København, Danmark
        Begravet: 17 Apr. 1671 - København, København, Danmark
       Ægtefælle: Hans Rasmussen Brochmand
          Ægtesk: 3 Aug. 1623 - København, København, Danmark

Notater: Mand -

Thomas Fincke attended a school in Flensburg until he was 16. After this he spent five years studying at Strasbourg. He then attended seven universities over the next five years; Jena, Wittenberg, Heidelberg, Leipzig, Basel, Padua and Pisa. Only in Padua did he spend a number of years.
He studied medicine in Basel and he practised as a doctor from 1587 until 1591. The first three of these years were spent in medical practise in his home town of Flensburg.
In 1591 Fincke became professor of mathematics at Copenhagen. He became professor of rhetoric at Copenhagen in 1602, then the following year professor of medicine.
His most famous book Geometriae rotundi (1583), was intended as a textbook and the reader is referred to <Regiomontanus.html> for more details. Based on works of Ramus from whom he took the word 'radius', the book introduces the terms 'tangents' and 'secants' and Fincke devised new formulas such as the law of tangents.
Fincke's book was recommended by <Clavius.html>, <Napier.html> and <Pitiscus.html> all of whom adopted much from it. His other books on astronomy and astrology are of much less interest despite the fact that he was in touch with <Brahe.html> and <Kepler.html>.
Erasmus <Bartholin.html> was Fincke's grandson.

øåØå1. Dates
Born: Denmark, 1561
Died: Denmark, 1656
Dateinfo: Dates Certain
Lifespan: 95
2. Father
Occupation: Merchant And Alderman (Mag)
He was prosperous enough that he left some sort of inheritance to Fincke. I find later that the father had married into the Thorsmede family, one of the richest bourgeois families in Denmark. After some thought I am listing him as affluent rather than wealthy.
3. Nationality
Birth: Denmark
Career: Denmark
Death: Denmark
4. Education
Schooling: Strassburg, Heidelberg, Leipzig, Padua, Pisa; Basel, M.D.
Until 1577 grammar school in Flensburg.
1577-1582, studied under Dasypodius in Strasbourg.
Later attended Jena, Wittenberg, Heidelberg (matric. 1582), Leipzig (matric 1582), Basel (studied medicine, 1583), Padua (1583-1587), and Pisa (1586).
In Padua Procurator of the German Nation (1583), Consiliarius of the German Nation (1586), instrumental in founding of a type of regent (coemiterium) for the German Nation (1587).
1587, received M.D., Basel. I assume a B.A. or its equivalent.
5. Religion
Affiliation: Lutheran
6. Scientific Disciplines
Primary: Mathematics
Subordinate: Astronomy, Medicine
7. Means of Support
Primary: Academia, Medicine
Secondary: Personal Means, Patronage
Fincke had an inheritance, managed by his uncle Reinholt Thorsmede, until Fincke took over management about 1580.
1587, practiced in Flensburg as a physician for a while. In fact he practised as a physician throughout his life.
ca. 1590, physician-in-ordinary to Duke Philip of Holstein- Gottorp, until the duke's death in 1591.
1591, professor of mathematics, Univ. of Copenhagen. Called to the chair at the request of the chancellor Niels Kaas.
1593 and 1599, Decon in philosophy faculty.
1601, endowed with a "vikarie" (some sort of church position) in Aarhus. (I consider this as patronage.)
1602, professor of rhetoric, Univ. of Copenhagen.
1603, professor of medicine, Univ. of Copenhagen. Also Decanus perpetuus in faculty of medicine, in which position he remained, drawing the salary, until his death.
1603, Exchanged the vikarie for a more profitable canonry in Roskilde.
1598, 1606, 1615, 1624, 1633: rector of university.
8. Patronage
Types: Court Official, Government Official
Geometriae Rotundi libri XIV is dedicated to King Frederick II.
The chancellor Niels Kaas evidently called him to Copenhagen in 1591. Chancellor Christian Friis also apparently favored him.
Thomas Finke (as he is in Danish) stood, as far as I can tell, at the beginning of a sort of academic oligarchy that must have depended on the patronage of the court, though I do not now have any information that gives me insight into how they maintained the good will and support of the court over four generations. It is worth noting that Fincke's cousin (Drude Thorsmede, the daughter of Reinholt Thorsmed (the brother of Fincke's mother) was married to Peder Soerenson, who was apparently another academic. The Thorsmede family was one of the richest in Denmark, and perhaps their riches had some role in this saga of patronage. Fincke had two daughters who married Caspar Bartholin and Ole Worm, both of whom had chairs at the Univ. of Copenhagen. (I found later that Worm was the permanent substitute decon of the medical faculty for Finke from 1640-54.) Caspar's sister married Christian Soerensen (Longomontanus). Caspar's two sons, Erasmus and Thomas both had chairs. I think I have seen reference to Thomas' sons, whom he installed in chairs--if I recall, no less than four in number (and not confined to the sciences). Erasmus's daughter married Ole Roemer, who (after she died) married Else Magdalene. After Roemer died, Else married Thomas Bartholin, the grandson of the Thomas above). Ole Worm's granddaughter (so it appears) was at one time engaged to Ole Borch (or Borrichius) though the engagement was broken off. I have accounted in this paragraph for nine of the fifteen Danes who appear (for my period of two centuries) in the DSB. I might add that two of the others were connected to each other. Winslow was the grand nephew of Stensen. Stensen was very close to Thomas Bartholin. This is quite a tale of closed family circles.
9. Technological Involvement
Type: Medical Practice
see 6 above.
10. Scientific Societies
Memberships: None
Was in contact with Brahe, Magini, Peder Soerensen, Caspar Bauhin, his son-in-law Caspar Bartholin and Ole Worm, and his grandsons Thomas and Erasmus Bartholin, and no doubt mang others during a long life.
C.M. Taisbak, "Fincke," in Dansk Biografisk Leksikon, 4 (Copenhagen: Gyldendal, 1980), pp. 398-9. [ref. CT1263.D33 v.4 1979] H.F. Roerdam, Kjoebenhauns Universitets historia fra 1537 til 1621 (Copenhagen, 1873-77), 3, 550-62. [LF4457.R717 v.3]
V. Ingerslev, Danmarks Laeger og Laegevaesen, (Copenhagen, 1873- 4), pp. 261-7.
Compiled by:
Richard S. Westfall
Department of History and Philosophy of Science
Indiana University

Fincke, Thomas, 1561-1656, Professor, Mathematiker og Læge.
Denne Mand, der er den længstlevende af alle, der nogen Sinde have været Professorer ved Kjøbenhavns Universitet, var født i Flensborg 6. Jan. 1561 af en velhavende og anset Borgerslægt.
Faderen var Raadmand Jacob F., Moderen hed Anna Thorsmede.
Efter at have besøgt Flensborg Skole afgik F., 16 Aar gammel, til Akademiet i Strasburg, hvor han tilbragte 5 Aar, flittig sysselsat med mathematiske, rhetoriske og andre filosofiske Studier. Under et Besøg i Hjemmet 1582 var han saa heldig at gjøre Bekjendtskab med Kansler Niels
Kaas og den kgl. Statholder i Hertugdømmerne, den lærde Henrik Rantzau, og begge fattede de Velvilje for den unge, velbegavede Videnskabsdyrker. Da F. atter var dragen ud, udgav han 1583 i Basel sit omfangsrige Værk , der er tilegnet Kong Frederik II.

Efter hermed foreløbig at have afsluttet sine mathematiske Studier kastede F. sig nu med Iver over Lægevidenskaben, og da denne fortrinsvis dyrkedes i Italien, begav han sig til Padua, hvor han studerede i flere Aar og erhvervede et anset Navn. Der berettes, at han som der ved Universitetet grundede Nationens medicinske Bibliothek og skaffede Midler til dets fremtidige Bestaaen, og at han fik anlagt en egen Kirkegaard for dem af Nationens Medlemmer, som døde der.
Disse Fortjenester og andre, som F. havde indlagt sig, foranledigede, at de medicinske studerende ved hans Bortgang fra Padua rejste en Marmorstøtte til hans Ære, hvorhos en Kobbertavle med gyldne Bogstaver mindede Efterslægten om hans Navn og Betydning. Fra Padua rejste F. videre omkring i Italien, navnlig dvælede han nogle Maaneder i Florents, hvor et ypperlig indrettet Hospital og andre Hjælpemidler for det lægevidenskabelige Studium fængslede hans Opmærksomhed. 1587 tog han den medicinske Doktorgrad i Basel, hvorpaa han fortsatte sine Rejser omkring i Østerrig og Tyskland. Endelig kom han i Begyndelsen af 1590 som en vidtberejst og anset Videnskabsmand hjem til sin Fædrenestad, hvor han strax begyndte at praktisere som Læge.

Men da den svagelige Hertug Philip af Holsten-Gottorp erfarede hans Hjemkomst, kaldte han ham til sin Livlæge, hvorpaa F. 30. Avg. 1590 holdt Bryllup paa Tønning Slot med den næppe 16aarige Søster Ivers, Datter af en vis Junge I. af en velhavende og anset frisisk Slægt. Paa samme Tid tænkte man for øvrigt paa at drage F. til Kjøbenhavn. Det var Niels Kaas, som
foranledigede, at Universitetet afsendte et eget Bud til ham for at tilbyde ham Professoratet i Mathematik. F. var ikke utilbøjelig til at modtage det, men kunde dog først efter Hertag Philips Død gjøre sig løs.
I Sommeren 1591 tiltraadte F. sin Plads ved Universitetet, som han siden beklædte i næsten 2 Menneskealdere, og han saa en Række yngre og dygtige Lærere voxe op omkring sig i tvende Slægtled, knyttede til ham ved Blodets Baand og ærende ham som deres Fader og Patriark.

Men to store Sorger havde han i sit Liv, nemlig at han forholdsvis tidlig mistede sin Hustru, der døde 25. Juli 1614, hvorpaa han sad i enlig Stand i over 40 Aar, og at en Ildsvaade 1641 tilintetgjorde hans Bibliothek og alle hans Samlinger, og det da han var i en Alder, hvor han ikke kunde tænke paa at begynde forfra.

I 11 Aar var F. Professor i Mathematik. Som saadan fik han 1597 det Hverv at undersøge, om der var tilføjet Tyge Brahes Instrumenter paa Hven nogen Skade. Udførelsen af Hvervet har paaført ham den ærekjære og ømtaalige Astronoms bitre Bebrejdelse, uden at vi egentlig vide, om Bebrejdelsen har haft nogen virkelig Grund at støtte sig til. I Febr. 1602 ombyttede F. efter sine Kollegers Anmodning Mathematikken med Professoratet i romersk Veltalenhed eller Rhetorik, vistnok fordi der ikke var nogen anden af Lærerne i det filosofiske Fakultet, der havde Lyst og Evne til at overtage dette Fag; men allerede Aaret efter blev han Professor i Medicin, og derved blev han i sin følgende Levetid, uden at han dog ganske opgav Mathematikken, hvad blandt andet fremgaar deraf, at han endnu stadig gjennem en lang Aarrække holdt Forelæsninger over Landmaalmg.
Med sin Lærergjerning forbandt han siden 1602 Stillingen som Forstander for Kommunitetet. Skjønt mange ganske illitterære Forretninger, saasom en omfattende Godsadministration og en besværlig Økonomi (Bespisningen af de 100 Studenter), vare forbundne med denne Stilling, beholdt F. den dog i over 50 Aar, om han end i sin sidste Tid faktisk maa have overladt Forretningerne til andre.

Med sit egentlige Embede med dets Forelæsninger, Disputationer, Apothekvisitatser og Erklæringer vedrørende den legale Medicin forbandt F. en næppe ganske ringe medicinsk Praxis, hvortil ogsaa kan regnes de Rejser, han undertiden maatte gjøre som Læge for kongelige Personer.

Desuden tilfaldt der ham i hans lange Liv forskjellige andre Hverv. Saaledes beklædte han 5 Gange Rektorværdigheden ved Universitetet. 1600-4 var han vor Frue Kirkes akademiske Værge, og da han var aflagt med et Kanonikat i Roskilde, fungerede han 1622-25 som Værge for den søndre Side af Domkirken og mødte 1627 paa Rigsdagen i Odense som den ene af Kapitlets 2 deputerede.

Fra 1614 var F. Universitetets Senior, og han indtog denne Hædersplads i 42 Aar. Men da han havde naaet sit 80. Aar, trak han sig for største Delen tilbage fra de akademiske Forretninger. Hans Forelæsninger besørgedes siden af hans Dattersøn Thomas Bartholin, medens hans Svigersøn og Kollega, i Fakultetet Dr. Oluf Worm overtog Dekanatet. Selv blev han dog staaende i Nummer og Løn som Professor, lige til Døden bortkaldte ham, 24. April 1656, i hans Alders 96. Aar. Han jordedes i St. Rochi Kapel ved Frue Kirke, hvor han for mange Aar siden havde erhvervet et Gravsted, da han, der i sine tidligere Aar oftere havde været hjemsøgt af Sygdom, ikke havde haft Grund til at vente noget langt Liv.

F. nød i sin Tid megen Anseelse, og mange Lovtaler ere holdte over ham. Af [det 1644 oprettede anatomiske Theater]<Universitetets Naturaliekabinet> gjorde han sig fortjent ved at skjænke 1000 Rdl. dertil. For medicinske og filosofiske studerende oprettede han 1619 et Legat paa 2000 Rdl., og til fattige og nødlidende skjænkede han et Legat paa 1500 Rdl

En forladt og forældreløs Dreng fra Skagen (Laurids Mortensen), der 1599 var kommen til Kjøbenhavn og stod ene der, tog han sig af som en Fader og havde den Glæde inden sin Død at se ham som Sjællands Biskop. --

I sit Ægteskab havde F. 9 Børn, hvoraf de 5 bleve voxne:
Jacob F., der blev Professor (s. ovfr.),
Anna, der blev gift med Professor, Dr. med. & theol. Caspar Bartholin,
Margrethe, gift med Dr. med. Jørgen Fuiren,
Dorthe med Professor, Dr. med. Oluf Worm,
Drude med Professor, Dr. theol. Hans Rasmussen Brochmand.

Gjennem disse Børn blev F. Stamfader til en mærkelig og talrig Efterslægt, blandt hvilken en Mængde Professorer og andre lærde Mænd.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 550 ff.

H. F. Rørdam.

-- <i>Mathematikeren</i> Thomas Finckes udførlige Værk rotundi libri 14> (1583) indeholder, foruden den til Grund liggende
Lære om Cirkelen og Kuglen, en Fremstilling af den plane og sfæriske
Trigonometri. Denne Del af Mathematiken havde et Aarhundrede tidligere
naaet en betydelig Udvikling ved Regiomontanus, hvis Arbejde senere var
fortsat af Copernicus, Rhæticus, hvem man navnlig skylder numeriske Tavler
af et hidtil ukjendt Omfang, o. fl.

T. F. udvikler og begrunder de af disse Mænd fundne Resultater uden væsentlig
at udvide dem. Dertil føjer han et Uddrag af Rhæticus' Tabeller. At der dog
i hans Bog er nedlagt et ret betydeligt Arbejde, skyldes den Omstændighed,
at han ikke som sine Forgængere bygger umiddelbart paa Euclids Geometri,
men slutter sig til den franske Filosof, Sprogmand og Mathematiker Petrus
Ramus (f. 1515 d. 1572), der ikke blot bekæmpede Aristoteles'

Eneherredømme i Filosofien, men ogsaa i sin Geometri (1569) har forsøgt at
sætte et, som det forekom ham, naturligere og overskueligere System i
Steden for Euclids rent logiske System. Det er denne Tilslutning, som nu
giver F.s her omtalte mathematiske Hovedværk sin største Interesse.

H. G. Zeuthen.

Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 4 Jun. 2013 med Legacy 7.5 fra Millennia