Haye Paysen og Catharina

---

---

Mand Haye Paysen

---

            Født: Omkr 1417 - St. Marien, Flensburg, Schleswig, Holstein, Germany
            Døbt: 
             Død: Omkr 1483 - St. Marien, Flensburg, Schleswig, Holstein, Germany
        Begravet: 

---

             Far: Paye Jeppsen
             Mor: Frouwe Magnusdatter

---

        Ægteskab: 

---

---

Hustru Catharina

---

            Født: 
            Døbt: 
             Død: 
        Begravet: 

---

Børn

---

1 M Rickert Haysen

---

            Født: Omkr 1450 - Flensburg, Schleswig-Holstein, Preussen
            Døbt: 
             Død: 
        Begravet: 

       Ægtefælle: Inghe Heyky
          Ægtesk: Omkr 1489 - Flensburg, Schleswig-Holstein, Preussen

---

2 M Eggert Haysen

---

            Født: Omkr 1452 - Flensburg, Schleswig-Holstein, Preussen
            Døbt: 
             Død: Omkr 1510 - Flensburg, Schleswig-Holstein, Preussen
        Begravet: 

---

3 M Frodde Haysen

---

            Født: Omkr 1454 - Flensburg, Schleswig-Holstein, Preussen
            Døbt: 
             Død: 
        Begravet: 

---

---

Notater: Mand -

---

1.2.2.2.2.1.2.1.2.2.2.1.1.1 Haying Paysen Født 1417 (?) i Flensborg Død 1483 i Flensborg (?) I 1466 blev han valgt til borgmester i Flensborg. I 1472 indtraf der for ham en stormfuld tid, idet han deltog i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Christian den I ved at åbne byens porte for grevens tropper under kommando af den sundevedske adelsmand Claus Rixtorp. Men oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Værst gik det ud over byen Husum, der tidligt havde tilsluttet sig grev Gerhard; her blev 1472 på Klingenberg henrettet 70 af de fornemste mænd fra Husum, Ejdersted og det gamle Nordstrand. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel og kun ved familiens og velhavende venners hjælp, ved indtrængende bønner fra dronning Dorothea og diverse riddere og biskopper lykkedes det at få ham frigivet og benådet således at han måtte forblive i landet, men ikke mere betræde Flensborg by. I strafpenge betalte han 2000 mark og måtte for at fremskaffe de mange penge sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester. Paysen-familiens velstand skyldtes formentlig først og fremmest, at de drev handel som købmænd i Flensborg, men de havde også ikke ubetydelige grundbesiddelser i Slesvig. Medlemmerne af familien havde for en stor del frisiske navne, hvad der muligvis forklarer sympatien med almueoprøret mod Christian den I. Hans kone hed Catharina.

øåØå31696. Haye Paysen, født o. 1425, død o. 1483, stilling borgmester i Flensborg. ... Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig."
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89
... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina ....